Søndag d. 20. Dec kl. 15:30

Advents- og julefesten er AFLYST!!


Kære alle.

På grund af den forøgede smittespredning og myndighedernes udmeldinger har bestyrelsen besluttet at AFLYSE advents- og julemødet den 20. dec.

Vi havde glædet os til at skulle mødes og synge nogle af vore dejlige julesalmer og lytte til Guds ord, men som situationen er nu, skønner vi det ikke forsvarligt. 

Det er vigtigt, at vi passer på hinanden og sørger for at være raske til juledagene.

Der bliver ikke mulighed for ”ansigt til ansigt” at ønske hinanden glædelig jul og godt nytår. Næste møde er planlagt til søndag d. 3. januar 2021: Nytårshilsner, 

hvis der sker ændringer vil I blive informeret.

I hilses med ordene i Esajas 9:1+5 :

    Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys,

    lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.

    For et barn er født os, en søn er givet os,

    og herredømmet skal ligge på hans skuldre.

    Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver,

    Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste.

Og lad os ”sammen hver for sig” synge vers 9 fra Det kimer nu til julefest:

    Kom, Jesus, vær vor hyttegæst

    hold selv i os din julefest!

    Da skal med Davids-harpens klang

    dig takke højt vor nytårssang.

Glædelig Jul og Godt Nytår!

Svend BernhardLuthersk Mission Gilleleje
Vesterbrogade 22, 3250 Gilleleje