Aktuelt

Vennebrev fra Anju og Mika Bak-Skovenborg, Cambodia

“Buddhisten går til pagoden for at finde en munk, der vil bede for ham, så han kan undgå mulige trængsler i livet. De kristne bliver opfordret til at glæde sig i mødet med trængsler, for her styrker Gud vores tro og gør os udholdende. Det er en af de store forskelle på buddhister og kristne”. 

Ordene kommer fra en kristen khmer, der også laver missionsarbejde i Battambang. Det var hans refleksion under tirsdagens bibelstudie for mænd, der starter kl. 7 om morgenen. Vi er netop begyndt på Jakobs brev, hvor vi læste kapitel 1 den morgen.

Nogle udenlandske missionærer har taget initiativ til, at mænd i Battambang kan mødes og læse i bibelen en dag om ugen inden arbejdsdagen går i gang. Jeg (Mika) er utrolig taknemmelig for denne mulighed for at møde nogle af de andre, der arbejder med mission i Battamabang. Derudover er det bare fedt at have et mandeligt fællesskab på tværs af alder. 

 
Hverdagen går sin gang med khmer-gloser og tungegymnastik, samtidig med at vi gør en indsats for at skabe os et netværk i byen. Blandt andet benyttede vi fejringen af khmer nytår til at opsøge de fleste af vores naboer. Der er tradition for, at man giver en stor kurv med frugt til dem man er i familie med ved denne højtid.

Vi tænkte, at det nok var passende med en lidt mindre kurv og en lille hilsen til naboerne. Vi fik Kunthea og en elev fra kollegiet til at skrive hilsner på khmer. Vi spurgte os frem til, hvor direkte vi kunne være i vores vidnesbyrd om Jesus på de sedler vi ville lægge i kurvene. Kunthea foreslog, at vi skulle skrive noget lignende dette: “Dette er en gave i anledningen af khmer nytår. Jesus elsker dig og døde for dig. Hvis du tror på ham, bliver du frelst. Hilsen Anju og Mika”. 

Bom! Lige på og godt. Så hvad Kunthea synes vi skulle skrive – det skrev vi. Naboerne blev glade for vores gave og vi oplevede det komiske, at de fleste kom ud af huset igen med den tomme kurv og ville give os den tilbage. Det takkede vi pænt nej til.
 
Lad mig slutte med det samme budskab jeg blev mødt med til mandebibelstudiet fra Jakobs brev 1,2-3: “Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags;  I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed”.

Kristne må gerne gå til Jesus og bede sig fri af trængslen. Jesus vil altid hører alle vores bønner. Samtidig får vi i Jakobs brev en opmuntring, når Gud hører vores bøn, men ikke frier os fra trængslen. Vi står ikke uden støtte eller formål som buddhisten, der fortvivlet må erkende, at munkens bøn ikke var stærk nok.

Vi bliver opfordret til den vildt svære øvelse det er at glæde sig over, at vores tro prøves og vi bliver udholdende, når vi føres gennem prøvelser. Jeg håber, at vi som kristne brødre og søstre må kunne støtte og hjælpe hinanden, når vi gennemgår styrkende prøvelser.  
Anju og Mika Bak-Skovenborg